tirsdag den 27. november 2018

Rester af broderigarn

Rode-bunker kan være inspirerende og irreterende på samme tid. Jeg har gennem mange år samlet en del broderigarn til mig, dels arvegods, foræringer og køb i genbrugsforretninger. Det hele lå lidt tilfældigt i kasser, og var for mig ret uoverskuelig. Jeg besluttede mig derfor for, at få sat lidt skik på garnet. De hele fed blev lagt i farve orden i den pap-reol, som jeg for rigtig mange år siden, lavede på mit højskole ophold på Skals Håndarbejdskole. 
De lidt iturevne fed, og andre lidt større rester blev viklet om små pap stykker og lagt i farveorden i Yarn Organizer fra Permin.  
Der var også en del rester, som var klippet i længder, og som derfor ikke var så lette at opbevare. Først havde jeg sat nogle fast i pap-stykker med huller, men der var simpelthen alt for mange. 
Jeg husker fra min tid på Blidstrup Ungdomsskole, at man opbevarende broderigarn på metalringe. Tænkte, at det kunne være løsningen for mig. Så jeg bestilte 10 stk. hos Creativ Hobby. Havde i forvejen en temmelig stor en, som passede til de grønne nuancer. 
Nu er det til at overskue farverne og få fat i de tråde jeg har brug for. 
Tilsidst var der en sjov lille bunke restgarn tilbage. 
Denne dejlig rode-bunke af broderigarn, er jo egentlig ret fin i sig selv, men måske det kunne bruges til et eller andet. 
Indtil videre har jeg fået broderet disse bogmærker af resterne. 

fredag den 21. september 2018

Almindelige fastmasker i begge maskelænker


Fastmasker er en af grundmaskerne inden for hækling. Brugt alene giver fastmaskerne en fast og tæt flade. Ofte bruges de i forbindelse med andre masker til f.eks. kantmasker eller hulmønstre.

                                               
Fastmasker med nedstik under begge maskelænker frem og tilbage.
Maskerne er ikke ens på begge sider, dette bemærkes ved farve skift. 

Opskrift på prøve:
Slå 25 luftmasker (lm)+ 1 vende luftmaskemaske (lm) op i farve 1. Vend.
Drej luftmaskerækken omvendt, således at de to sammenhængende lænker
vender nedad, og den lille lænke vender opad.
1.række:
Hækl 1 fastmaske i hver lille luftmaskelænke således:
Stik ned i 2. luftmaskelænke. Slå om garnet, træk garnet igennem luftmaske-
lænken. Nu er der to lænker på nålen. Slå igen om garnet og træk det
igennem begge lænker på nålen. Nu er 1. fastmaske hæklet. Fortsæt hen ad
luftmaskekæden så der er det samme antal masker som på opslagningskæden.
Til denne prøve er der hæklet i alt 25 fastmasker. For enden af hver række
hækles en vende luftmaske. Vend arbejdet.                 
1.     - 9. række:
Hækl fastmasker med nedstik under begge maskelænker. Til denne prøve i
alt 9 rækker med hvidt
10. række:  
Er her hæklet med en kontrast farve. Farve 2.
11. – 12. række:
Er her hæklet med farve 1.
13. række:
Er her hæklet i farve 2.
14. – 28. række:
Er her hæklet i farve 1.
   
Båndhækling:                             
Hvis der hækles frem og tilbage med få masker, får man et bånd, som ser ud som denne.
Nedstik under begge maskelænker. Hæklet med 2 masker + 1 vendemaske frem og tilbage.
Fortsættes så lang båndet ønskes. Båndet kan gøres bredere ved at bruge flere masker på hver række.
Båndet er temmelig elastisk.

søndag den 2. september 2018

Mønster katalog: Fastmasker

I slutningen af min tid på Tekstilseminaret i Viborg havde jeg en intention om at lave en bog om fastmasker. Det kom af at jeg til min bachelor udelukkende arbejdede med fastmasker, og det kom der en masse prøver og andet ud af. Det endelige resultat og alle prøverne var efterfølgende med på flere udstillinger og jeg har også undervist i hækling med fastmasker. At studere og undersøge hvad fastmasker kan, har resulteret i mange sjove og interessante prøver. Jeg fik et godt indblik i hvordan  man kan og ikke kan hækle fastmasker. Bogen blev god aldrig til noget, og alle prøverne, med de nedskrevne op-skrifter, der sirligt og fint er sat i mapper, står nu ubrugte på reolen. Nu har jeg så sat mig et nyt mål om at sætte det hele ind her på bloggen. Det kommer nok til at tage lidt tid, men det er også ok.

søndag den 5. august 2018

Hæklet tæppe i plantefarvet garn

Nu er tæppet endelig blevet færdigt. det har været lidt et krads fornøjelse at hækle den. garnet var meget stift. det er heldigvis blevet bedre efter vask. Tæppet blev ikke så stort som håbet, kun 165 x 100. Men det er sådan det er. Den bliver ikke større.
Tæppe at restgarn.
Tæppets farver passer rigtig godt til vores visne græsplæne. Plænen er fuldstændig indtørret efter den indtil nu varmeste og tørreset sommer målt i Danmark. Vi sukker efter vand.


Hæklet Mobilholder

Jeg har længe ønsket mig en ny mobil holder. Jeg gik i restkassen med bomuldsgarn og fandt en del rester i blå nuancer. Og så var det bare at gå igang med at hækle. Jeg ville gerne have at der også var plads til høretelefonerne, så jeg altid ved hvor de er. Derfor hæklede jeg en lille lomme på forsiden.
Det færdige resultat ses herunder.

Mobilholder med lille lomme. Eget design.
Nogen har efterfølgende spurgt efter en opskrift. Jeg havde ikke noteret noget ned mens jeg arbejdede på den, så måtte lige tælle mig frem så der kunne komme en opskrift ud af det. Den kommer så herunder.
Mobilholder
Materiale: 
Rester af bomuldsgarner.
Hæklenål: 
Nr. 2,5. der hækles i begge maskelænker hvor andet ikke er nævnt.

Slå 20 lm op + 1 vende lm med bundfarven. (flere hvis holderen ønskes større og færre, hvis den ønskes mindre).

1.     omgang: Hækl 20 fm langs den 1. side og fortsæt rundt med 20 fm langs den 2. side. 40 m pr omgang. 1 km i 1. fm på omgangen.
2.     omgang: 1 lm, 40 fm rundt. 1 km i 1. m på omgang.
3.     omgang som 2. omgang.
4.     omgang: 1 lm, 40 fm rundt. Skift til farve A og hækl 1 km i 1. m på omgang. I alt 4 omgange med bundfarven.
5.     Omgang: 1 lm, 3 fm, 13 fm i bagerste maskelænke. (den forreste maskelænke er til at hækle den lille lomme i). 24 fm. I alt 40 fm rundt. Skift til bundfarve og hækl 1 km i 1. m på omgang.

Fortsæt med 40 masker pr omgang. Skift farve efter ønske. Her re der hæklet 2 rækker med en bundfarve imellem hver af det 4 andre farver. I alt 37 rækker. Slut med en km og vend med en lm. Hækl en strop på 4 masker i bredden og så lang som den ønskes. Luk af og sy den fast i modsatte side af holderen.

Lille lomme.

Der hækles i de maskelænker som fremkom på 4 omgang.
1.     række: hækl med bundfarven 2 fm i 1. lænke og 1 fm i hver af de næste 11 lænker, 2 fm i den sidste lænke. Vend med 1 lm. I alt 15 masker.
2.     række: hækl 2 fm i 1. maske, 1 fm i hver af de næste 13 masker. 2 fm i sidste maske. I alt 17 masker.
3.     række: hækl 2 fm i 1 maske, 1 fm i hver af de næste 15 masker. 2 fastmasker i sidste maske. Skift til samme farve som på 5. række. I alt 19 masker. Hækl derefter frem og tilbage med farver som passer med rækkerne på holderen. Her re der hæklet 18 rækker. Hækl flere rækker om det ønskes.

Hvis I finder fejl, så giv mig gerne besked, så jeg kan få det rettet.😊




onsdag den 18. juli 2018

Broderet Kat

Jeg er blevet inviteret til 60 års fødselsdag hos min søster i Tyskland. De har en kat ved navn Tinka, som er deres et og alt. derfor havde jeg besluttet mig for at hun skulle have et broderet billede af en kat. Jeg søgte efter ideer på Pinterest og fandt forskellige billeder og tegninger af katte. Jeg havde også et billede Tinka. 
Tinka der slapper af på sin yndlings plads.
Her ses det færdige resultat. Selve diagrammet til motivet er fundet på nettet. Det var med halve sting. Jeg har brugt hele korsting, ændret på farverne og tilføjet lidt hist og pist. Rammen fandt jeg en dag jeg handlede i Fakta. ER blevet ret godt tilfreds med resultatet. 
Broderet billede til Gabriele.


 Jeg havde lige været ved at plukke solbær og fået lavet lidt saft og lidt marmelade. Min søster er meget glad for solbær, så det måtte hun lige have sammen med billedet. Til glassene broderede jeg et par hætter med solbærranker, og satte et personligt etikette på dem.
Hjemmelavet solbær marmelade og solbærsaft

torsdag den 3. maj 2018

Hæklet tæppe i plantefarvet garn

For mange år siden blev jeg foræret noget plantefarvet uldgarn. 
Det har nu lagt så længe, at det var på vej ud. 
Men så tænkte jeg at det måske kunne blive til et tæppe. 
Jeg har en rigtig fin bog om tæpper. 
Den hedder "Undercover" 60 Afghans to Knit and Crochet.
 I den fandt jeg en opskrift der hedder "autumnal harvest" 
Det er ikke den på billedet.
 Jeg brugte opskriften som inspiration. 
På 1. række hækles der to stang masker i hver maske og der springes over en maske. 
På 2. række hækles der to stang masker imellem hver af de to stang masker på forrige række.  
Hermed fremkommer der dette fine V mønster.
Jeg er lidt spændt på, hvor stor tæppet bliver. 
Synes nemlig at det svinder voldsomt i garnkurven. 
Men den bliver den størrelse der er garn til. Når der ikke er mere så er det slut.

tirsdag den 24. april 2018

Hvad man finder på sin vej.

For en tid siden fandt jeg en tyk rusten metalring på en af mine talrige vandreture. Jeg tænkte at den kunne bruges til et eller andet sjovt, så jeg samlede den op og tog den med hjem. 
Her til morgen havde jeg så fået den ide at jeg kunne lade mig inspirere af solen, og på den måde måske få noget sjovt ud af ringen.
Rusten metalring/skive.
Jeg havde noget kobberfarvet metaltråd, som jeg på et tidspunkt har købt i Søsterne Grene. Det passede ret godt til ringen. Jeg klippede tråden i 50 cm lange stykker, som jeg foldede og bandt om ringen. Jeg fandt også nogle orange glasperler, som jeg har haft i gemmerne i rigtig mange år. Endelig var der måske noget de kunne bruges til. Jeg har ikke tidligere arbejdet med metaltråd på den måde, så det var lidt et forsøg. Jeg satte perlerne på trådene hele vejen rundt. Derefter blev de sat på forskudt på næste række og så videre. Det var lidt svært at holde perlerne på plads, men så fandt jeg ud af at jeg kunne bruge en flamingoplade, med påtegnede cirkler. På den måde kunne jeg lettere styre arbejdet.  
Rusten jernring forvandlet til en skål.
Afslutning blev ikke så pæn, men så havde jeg lige lidt kobberfarvet satinbånd, som jeg kunne vikle rundt om kanten.
Den færdige metalskål.
 Jeg er helt sikker på at det kan gøres bedre, men er blevet ganske godt tilfreds med resultatet. Det har været sjovt at finde noget kasseret på sin vej, og så forvandle det til noget sjovt og smukt.


mandag den 16. april 2018

Flerfarvehækling

Jeg er gennem mit arbejde blevet bedt om at undervise i flerfarvet hækling.
Det skal være på en sådan måde at også nybegyndere kan være med.
En lidt udfordrende opgave, men jeg tænker at det nok skal kunne gå.
Først havde jeg tænkt at de skulle hækle et flag som grydelap. 
Men tænkte så at det nok for nogen ville være svært at nå. 
Derfor har jeg istedet for valgt at vise, hvordan man hækler en flagranke. 
Så kan de, der når det, måske starte på en grydelap.
Jeg har forinden været ved at hækle et par grydelapper med kirsebær på.
Her er så min version at grydelapperne.
De er hæklet i Grønhøjs blødbomuld, med en hæklenål nr. 4
Det var mest lige for at få teknikken i hænderne igen, 
da det er noget tid siden at jeg har hæklet med flere farver. 
Flagranken er hæklet i rødt og hvidt bomuld 4/8.
Der er med rødt garn hæklet 20 luftmasker (snor) + 13 luftmasker og 1 luftmaske til at vende med. 
Der hækles 7 fastmasker samtidig med at der hækles hen over den hvide garnende. 
Den 7. maske afsluttes ved at slå om det hvide garn. 
Det sidste omslags-løkke, vil altid komme til at ligge, som den øverste lænke på næste maske. 
Derfor  skiftes farven allerede i slutningen af sidste maske. 
Der hækles 1 fastmaske i hvid, samtidig med at der hækles over den røde garnende. 
Dog med sidste omslag igen i rødt. 
5 fastmasker i rødt. 
Stadig samtidig med, at der hækles over det garn der ikke er i brug. Vend.
5 fm i rødt, 1 fm i hvid og 7 fm i rødt. 
Sådan hækles der 4 rækker. 
Derefter hækles der en række med 13 fm i hvid. 
Stadig mens der hækles henover den ikke igangværende farve.
Der hækles 4 rækker mere og derefter er flaget færdigt.
Der hækles ca. 20 lm mellem hvert flag.
God fornøjelse.

torsdag den 29. marts 2018

Påskeudstilling

"CITAT"
I dag Skærtorsdag har jeg sammen med min mand og vores de to yngste, været på Påskeudstilling på Fuglsøcentret i Knebel. Udstillingen var med Syddjurskunstnere foreningen af professionelle kunstnere i Syddjurs. under temaet "CITAT" Vi var der også sidste år, og jeg fandt det meget inspirerende.

Jeg er særlig imponeret af Simon Aaens mallerier www.simonaaen.com


Væver og Billedkunstner Annette Bredstrup væver nogle rigtig fine ting.


 Billed og tekstilkunstner Helle Bendorff havde lavet et sjovt lille cirkustelt, som man kunne gå ind i. Hun havde maskin-broderet dele af en masse citattekster og krydret dem med lidt humor.
Her til teksten, "slå ikke større..." havde hun hængt et brød for enden af det broderede stykke.
En meget sjov ide.


tirsdag den 13. marts 2018

Folkevognsrugbrød og ko på græs

Jeg har længe gerne ville genoptage min store interesse for at sy billeder.
Min mand interessere sig meget for biler og især for VW.
Derfor ville jeg gerne overraske ham med et tekstilt billede af en folkevognsrugbrød.
Jeg fandt et billede på nettet, som jeg forstørrede op og tegnede over på et stykke lærred.
De forskellige dele blev tegnet over på Vliesofix, 
strøget over på det valgte stof og derefter syet på med maskine.
Skyggerne er malet op på stoffet.
Til sidst har jeg syet motivet på et stykke sort lærred
 og spændt det rundt om en lærreds-ramme.
Folkevognsrugbrød
 Jeg har også fået syet en ko, der ligger på en græsmark fyldt med mælkebøtter.
Jeg er født og opvokset på en bondegård med overvejende malkekøer.
Jeg hjalp ofte min far i stalden med pasning af dyrene. 
Dyrene og især køerne og kalvene,
har derfor altid haft en særlig plads i mine barndomsminder. 
Ko på græs

mandag den 12. marts 2018

Det Kreative Hus


 I dag var vi på udflugt med det kreative eftermiddagshold på Rosengården. 
Turen gik til Det Kreative Hus i Allingåbro. www.detkreativehus.net 
Jeg havde aldrig hørt om stedet, og havde derfor ingen forventninger til turen, andet end at vi skulle have er rigtig hyggelig eftermiddag. Da vi kom til stedet, som ligger på Hovedgaden 45, blev vi mødt af et par søde frivillige. De havde sagt ja til at åbne lidt tidligere, så vi kunne besøge stedet.
Og hvilket skønt sted.
Stedet rummer forskellige kreative værksteder, hvor der er mulighed for at udfolde sine kreative evner. De frembragte produkter kan udstilles i butikslokalet, hvor også andre har mulighed for at udstille forskellige produkter og håndværk. På førstesal var der kjoleudstilling, udstilling af gl. telegrammer og meget andet spændende. 
Virkelig et besøg værd.
De afholder Forårsmarked på lørdag d. 17 marts fra kl.10 - 15.
Flot dekoreret barnecykel med strik og hækling.
Brocher og billeder dekoreret med blonder, blomster og knapper.  
Muslingeskaller limet sammen til Lotusblomster.


Muslingeskallet limet sammen til Pingviner.

Drivtømmer sat sammen til Engle.

Cykelslange klippet op og sat på en metalstjerne.

søndag den 25. februar 2018

Cuba

Kunsthåndværkermarked i Havanna.
Kvinde med eget håndarbejde.
Den allersidste dag på vores rejse til Cuba, opdagede vi et skønt kunsthåndværkermarked, midt på byens torv. Her mødte vi denne skønne kvinde, som var ved at stille sin lille bod med håndarbejde op i Havanna. Hun kunne lidt engelsk, så vi fik en lille snak om glæden ved at lave håndarbejde. Hun havde både kniplede, orkerede og hæklede ting i sin bod. alt håndlavet af hende selv. Der var mange forskellige typer håndværk. 
Hun havde sit arbejde til at sidde fast på et stykke liggeunderlag. Det gjorde det lettere for hende at transportere det frem og tilbage.
 Midt på torvet var der undervisning for børn i tegning og maling. Der var også et sted hvor der sad nogen og pyntede syltetøjs-glas med sneglehuse og andet.
Der var masser af hæklede tasker, hatte og kjoler.

torsdag den 11. januar 2018

Sommerhat

Når nu turen snart går til Cuba, så er det godt at have en god solhat, med en stor skygge. Jeg hæklede for et par år siden en cremefarvet solhat med brun kant. Jeg havde ladet mig inspirere af forskellige hatte fundet på Pinterest. Jeg fandt en plastwire som anvendes til at hænge billeder op i. Den brugte jeg til at hækle om i kanten at hatten, så den blev spændt ud. 
1. forsøg på en solhat.

Mønstret på 1. sommerhat. 

2. forsøg på en sommerhat.

Da jeg synes den 1. var lidt bleg i farverne, valgt jeg at hækle endnu en solhat. Mønstret er det samme, bare i en lidt blødere garnkvalitet, nemlig Mandarin Pitit. Her har jeg ladet mig inspirere af farverne i min ny indkøbte bikini. Jeg havde ikke mere af den type wire, som jeg brugte til den første hat, så her brugte jeg istedet noget jeg havde købt i Jem og Fix. Det er knap så vellykket og den er blevet noget slappere i kanten.
Farverne der indgår i denne er rød som gennemgående, fersken, rosa og mørke blå.

Tasken der blev til en PUF

Har i løbet af  Corona tiden arbejdet på denne PUF. den skulle egentlig have været en taske, men synes at bunden er så fantastisk, at jeg ik...