Mens min søn og jeg lagde julens puslespil, begyndte jeg at filosofere lidt over livet. Det kan jo ske, når man ikke skal andet end finde en plads til den næste brik. Her er hvad der kom ud af det.
GOD FORNØJELSE
I julen 2018 lagde min søn Emil og jeg et puslespil. Han spurgte før jul, om ikke vi sammen skulle lægge det her i juledagene, og det var jeg med på. Det var på 3000 brikker og forestiller et meget tidligt kort over verden, dets solsystem, universet og stjernerne. De fire elementer VAND, ILD, JORD og LUFT er også med.
Ingen af os havde tidligere lagt så stort et puslespil, og i starten virkede det også lidt uoverskueligt. Men sammen er vi kommet i mål.
 |
| Emil dybt koncentreret om at finde den rette brik. |
Vi startede med at dele brikkerne lidt op. Der var nogle med mere farve på end andre. Kanterne blev lagt for sig og så var der nogle som lignede hinanden alt for meget, de blev lagt til side. Vi fik lagt kanten, så vi ligesom vidste, hvor stort billedet ville blive.
Mens puslespillet stille og roligt tog form, blev vi mere og mere opslugt af det. Vi glemte tid og sted og havde svært ved at slippe brikkerne. Skulle lige lægge et par brikker mere.
Hvis en brik ikke passede, måtte vi finde en ny. Hvert eneste brik havde jo sin helt egen plads. Indimellem skete der ikke rigtig noget. Vi kunne ikke finde de rigtige brikker, blev modløse og var på nippet til at opgive. Vi kunne på dette stadie have pakket det hele sammen og ladet puslespil være puslespil. Men vi fandt ud af, at hvis vi i stedet gik lidt væk fra det og lavede lidt andre ting, eller byttede plads, så vi så nogle andre brikker, så skete der noget. Pludselig var der igen en brik, der kom på sin rette plads og endnu en, og endnu en.
For hvert brik der kom på plads, fik vi en dejlig følelse af lykke. En lykkefølelse der motiverede os til at fortsætte. På den måde fik vi lagt brik for brik og kom til sidst i mål.
Jeg lagde mærke til at ved lægning af puslespillet blev jeg gladere, jeg følte mig bedre tilpas og i overskud. Negative tanker og tanker der før løb i ring, forsvandt, og jeg følte mig friere. Jeg gav mig selv lov til at gøre noget, der i bund og grund var nytteløs. Der var intet andet mål end at finde en plads til hver eneste brik. Og det var ganske befriende.
Dette mindede mig om det jeg i vinter/foråret 2018 lærte til Craft Psykologi hos Anne Kirketerp.
Her lærte jeg blandt andet om Flow, Positive Emotioner, overblik og handlekraft, og kontrol af tanker.
Flow er Meningsfuld selvforglemmelse. At man er så fokuseret på det man er i gang med, at man fuldstændig glemmer tid og sted. Er et med sit arbejde og sig selv. Så er man i FLOW.
Positive Emotioner er når man oplever små succeser med det man arbejder med. Succeser som gør at man bliver gladere, man får overskud til at fortsætte.
Ved at være fuldt koncentreret om "næste, bedste skridt", kommer man i mål med det man drømmer om. Gennem vedholdenhed og et fokuseret skridt ad gangen kommer man i mål med det man sætter sig for. Man får lettere ved at bevare overblikket, og der kommer større handlekraft bag hvert enkelt skridt.
Kontrol af tanker får man når man fordyber sig i sin opgave. Lukker alt andet ude og fokusere på den enkelte opgave.
Det er noget af det fantastiske som det at have en passion, et håndarbejde eller håndværk kan. Hvis man vel at mærke giver sig selv lov.
Når jeg ser på livet som et puslespil, eller måske rettere flere små puslespil i det samlede store puslespil. Så sker det ofte for mig, at jeg får fundet alt for mange puslespil frem. hvor efter jeg desværre, alt for ofte kommer til at blande brikkerne sammen, så jeg ender med ikke at kunne overskue det enkelt puslespil. Og inden jeg får set mig om, har jeg mistet overblikket og dermed troen på, at det vil lykkes mig at fuldføre opgaven.
Det må jeg se, om jeg kan ændre på.
Min største udfordring er at vælge mine opgaver med omhu. Sikre mig at det er muligt at finde og lægge alle brikkerne, lægge en plan, skabe en ramme og så gå i gang ved hjælp af næste, bedste skridt.
