torsdag den 10. januar 2019

Frida´s Flowers Blanket

Downloade vejledning til Frida´s Flowers Blanket. 
I foråret 2017, startede jeg på et CAL projekt, der hedder Frida´s Flowers Blanket designet af Jane Crowfoot. Tæppet var egentlig tiltænkt min mor, der hed Elfrida, og som ofte blev hun kaldt Frida. Hun var på start tidspunkt meget syg og døde desvære alt alt for tidligt d. 9. maj 2017. Ære være hendes minde.💝
Mit færdige tæppe af Sophie´s Univers
Jeg havde tidligere hæklet et andet CAL projekt Sophie´s Universe, som hun synes var meget spændende og hun fulgte interesseret med i processen. Jeg hæklede på livet løs for at få det færdigt til hende, men nåede det desværre ikke.
Siden har projektet stort set lagt stille og min interesse for hækling er også dalet. Det har siden hendes død, været meget svært for mig at finde glæden og gejsten ved at hækle på netop Frida´s Flower Blanket, men nu har jeg sat mig for, at få det gjort.
Jeg har valgt at hækle tæppet dobbelt så stor som i opskriften, da jeg synes det ellers blev alt for lille. Efter opskriften skulle tæppet hækles i bomuldsgarn, men jeg har valgt at hækle med TOVE uldgarn fra Sandnes. Jeg hækler med en nål str. 4.
Her kommer de dele som jeg indtil nu har fået hæklet.
Del 1 White Cosmos 10 hele 4 halve
Del 2 Dahlia Bud 10 hele og 4 halve
Del 3 Bird of Paradise 8 stk
Del 4 Rosa 8 stk
Del 5 Heart Rose 8 stk
Så langt så godt.

Del 6. Der er et stykke vej endnu.
Der er ialt 7 forskellige dele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tasken der blev til en PUF

Har i løbet af  Corona tiden arbejdet på denne PUF. den skulle egentlig have været en taske, men synes at bunden er så fantastisk, at jeg ik...