lørdag den 18. juli 2020

Tasken der blev til en PUF

Har i løbet af  Corona tiden arbejdet på denne PUF. den skulle egentlig have været en taske, men synes at bunden er så fantastisk, at jeg ikke kunne nænne at gemme den væk. Tasken ville også gå hen og blive alt for stor, da jeg ved en fejl havde indkøbt garn 8/8 i stedet for 8/4. 
På et tidspunkt faldt jeg over et billede af en taske, der virkelig fangede min opmærksomhed. Det var en af Marion Verloops. Jeg så den på en eller anden udenlandsk hækle gruppe, som jeg ikke længere husker. Hurtig derefter blev jeg medlem af gruppen Mochila bags, crochet. I gruppen er der opskrifter på tasken Mochila bag CAL 2020 og jeg var solgt. Elsker farverne og så var det med en teknik inden for flerfarvet hækling, som jeg ikke tidligere har set. Det måtte prøves. 
Jeg startede med denne lille prøve, i noget garn jeg havde liggende.
Jeg var vildt imponeret. Opskriften er godt nok på engelsk, men det er ikke noget problem for mig. Jeg måtte have bestilt noget garn. 
Det blev i disse farver. Lige da jeg åbnede pakken, blev jeg i tvivl om farverne, og det viste sig at jeg havde bestil et tykkere garn end det foreslåede i opskriften. Men besluttede mig for at forsøge alligevel. Da jeg først var kommet igang, passede farverne fantastisk godt sammen og jeg fortsatte arbejdet. Er helt vild med den runde bund. Det kunne også bruges som dækkeserviet. 
Den teknik som Marion Verloop bruger til alle hendes tasker, indebære at man altid kun hækler i bagerste maskelænke, Der hækles med 5 tråde og mens der hækles med den ene tråd, så hækler man over alle de andre tråde. Der hækles i spiral, så der er ingen samling i mønstret. Mønstret er udviklet så det ser ensartet ud hele vejen gennem arbejdet. Havde problemer med at holde styr på garnnøglerne. De filtrede hele tiden sammen. Jeg havde købt nogle kasser i IKEA, Fik boret nogle huller langs den ene side. Nu kunne jeg endelig holde orden på garnet og koncentrere mig om at hækle. 
Efterhånden som arbejdet skred frem, blev det meget tungt at sidde med. Det tager ca. en time at hækle en hel omgang på siden. Så der var mange timers arbejde endnu. Man skal hele tiden passe på ikke at komme til at stramme maskerne og så skal garnet trækkes i, så de ikke ligger og laver buler og løkker på bagsiden. 

Efterhånden som arbejdet skred frem, blev det hårdere at arbejde med det. Jeg kunne ikke sidde med det ret længe ad gangen, så det gik noget langsommere. Taskens størrelse begyndte at bekymre mig. Den ville være fin som strandtaske, men jeg har allerede en, som jeg er meget glad for. Hvad kunne jeg ellers bruge den til. Da jeg var nået næsten til top, stoppede jeg. Der måtte tænkes. 
Der gik temmelig lang tid inden jeg besluttede mig for at den skulle blive til en PUF i stedet. Men hvordan. Jeg havde aldrig lavet en PUF før. Jeg havde nogle gamle puder og en babydyne. De kunne gøre det ud for fyldet. Jeg havde også en gammel yogamåtte liggende. Den måtte kunne stive den lidt af, så ikke kom så mange buler. Der blev målt og udregnet, så det kunne passe inden i PUFFEN. Jeg fik hæklet et bund mere, som nu skulle være toppen af PUFFEN. 

PUFFEN blev fyldt rigtig godt, så den blev rigtig fast. De klippede yogamåtte stykker passede og jeg kunne sy delene sammen.
Delene blev med en del besvær syet sammen med madrassting i de bagerste maskelænker. Madrassting gør at sammensyningen bliver usynlig. 
Det færdige resultat ses her. Til en evt anden PUF, kunne mønstret på siden være mere symmetrisk. Men tror ikke der bliver nogen anden gang for mit vedkommende. 
Gennem hele processen, har jeg lært en masse nyt om flerfarvet hækling og om at hækle i mønster i spiral.

mandag den 30. marts 2020

Lille forårs dækkeserviet.

Er ved at gennemgå mine gamle fastmaske mønstre. Mønstrene indgik i mit bachelor projekt "Fastmasker" fra tekstil seminaret. Faldt over de mønstre, som jeg kalder floterende fastmasker, og tænkte at jeg ville hækle et par små dækkeservietter i et af mønstrene. Jeg har nedskrevet opskriften, hvis nogen skulle få lyst til at et par ligende dækkeservieter
Hvis I prøver opskriften, vil jeg bede jer om at skrive en kommentar her under, om hvad i synes om den. også gerne hvis i ser fejl, så jeg kan få dem rettet. Jeg vil meget gerne se jeres versioner af opskriften. I kan evt. dele på min facebook side tekstilkrogen eller find mig på Instagram og  tag mig med @tekstilkrogen.  

Lille forårs dække-serviet.
Du skal bruge 3 farver. Og en hæklenål nr. 2,5.
Her har jeg hæklet i Lima fra HP garn, som er et blandingsgarn af bomuld, hør og viskose, men der kan også anvendes alm 8/4 bomuld, hvis det ønskes.

Til denne opskrift har jeg anvendt luftmasker (lm), alm fastmasker (fm), hvor der stikkes under begge maskelænker. Derudover anvendes der floterende fastmasker (flo. Fm), som hækles ved at stikke ned i fm rækken under den række der normalt hækles i. Slå om garnet og træk igennem fuldstændig som ved en almindelig fm. Sørg for at masken ikke bliver for stram. Derudover er der anvendt krebsmasker, som er en maske der hækles i modsat retning. Alle rækker vendes med en lm.
Opskrift:
Slå 60 lm op + 1 vende lm med farve A. vend og hækl 60 fm i den lille lænke under lm kæden. Skift til farve B og vend. (Undlad at klippe tråden, da den skal bruges igen lige om lidt). Lad A tråden hænge langs kanten.
Nu hækles der mønsterrækker. *1 alm fm, 1 flo fm* gentag rækken ud. Skift til farve C og lad B tråden hænge langs kanten. Vend. Gentag mønsterrækken.
Nu skiftes der igen til farve A. saml tråden op fra kanten og hækl videre med mønsterrække.
Fortsæt til der er 70 rækker.
Derefter hækles der en fm-kant hele vejen rundt om arbejdet. I Siderne hækles der på skift 1 og 2 fm i hullerne. Der hækles 3 fm i alle hjørner. Slut af med en krebsmaske kant.   



torsdag den 19. marts 2020

Hippi bus

I efteråret købte jeg bladet Marias ideer nr. 4, 2019. I den var der en opskrift på en Hippi bus. Den minder rigtig meget om den gamle folkevogns rugbrød. Synes den var så fin, så den måtte jeg lave til min mand i fødselsdagsgave. Som jeg har for vane, når jeg hækler efter opskrift, så har jeg foretaget en del ændringer. Den skulle jo ligne VW Samba bus. 
Den passer perfekt sammen med det billede jeg broderede til ham tidligere. Og så sammen med miniture udgaven af VW SAMBA bus
Jeg synes selv at bussen er blevet rigtig fin. Der er karton og en stor sten i bunden af bilen, så den kan anvendes som dørstopper.
Der blev broderet på bussen inden sammensyningen. Nedenunder ses de færdig hæklede dele. 

fredag den 7. februar 2020

Guldsmed/Dragonfly

Har i dag fået monteret et korstingbroderi af en guldsmed på et pudebetræk. Selve broderiet har jeg kantet med et fint bånd, som matchede i farverne. 
   
      

Mønstret på selve broderiet er fra den engelske bog "Modern Cross Stitch" af Hannah Sturrock. Bogen indeholder mange fine mønstre, som er lidt anderledes end, hvad man normalt forbinder med korstingbroderi.

torsdag den 30. januar 2020

Betræk til Daybed

Jeg har været i gang med at sy betræk til naboens hjemmebygget Day-bed. Har ikke tidligere betrukket så store madrasser, så var lidt spændt på, om jeg nu fik det målt rigtigt op og syet det så det ville sidde stramt nok. 
Der var indkøbt helt almindelige madrasser, som var passet til i længden. 
Der var også indkøbt det fineste uld-stof i en mørk blomme farve.
Delene blev klippet til, foldet og syet sammen. Stoffet, som er et uld produkt, var utrolig let at arbejde med.  
 Sømmene blev presset godt, inden montering. Derefter blev der syet stikninger til at holde sømmene på plads ved monteringen. Disse skulle senere fjernes, når betrækket var monteret.  



 Enderne fik en stikning, så hjørnerne blev lige.
Da betrækket var kommet på madrasserne kunne jeg sy enderne sammen. Dette blev gjort i hånden med madrassting . Til-sidst blev alle stikninger pillet af.


Er blevet ganske godt tilfreds med resultatet. 

Tasken der blev til en PUF

Har i løbet af  Corona tiden arbejdet på denne PUF. den skulle egentlig have været en taske, men synes at bunden er så fantastisk, at jeg ik...