Opskriften er på engelsk og er et såkaldt CAL. Crochet Along, hvilket betyder at dele af opskriften løbende over uger eller måneder er blevet frigivet. Jeg gik dog først igang med tæppet efter at alle opskrifts dele var frigivet.
Jeg startede med at hækle på tæppet i foråret 2017, lige efter at jeg havde afsluttet Sophie`s Universe. Så det har været et af de mere langtrukne projekter, som jeg har været i gang med. Oprindeligt var tæppet dedikeret til min mor, Elfrida. Men hun nåede aldrig at se det færdige resultat. Da hun døde i maj 2017, gik projektet i stå. Jeg havde ikke rigtig lyst til at arbejde på det. Men som tiden gik, fik jeg igen mere og mere mod på at genoptage hæklingen af tæppet. I starten var det hårdt, men efterhånden blev det mere og mere okay og i dag har jeg så færdiggjort tæppet.
Der er en stor tilfredshed i at få et sådan projekt færdigt og jeg har lært rigtig mange nye amerikanske maske betegnelser. Jeg har som sædvanlig ikke fulgt opskriften slavisk, men tilladt mig visse kunstneriske friheder.
Tæppets farvesammensætning er blevet lidt anderledes end i vejledningen. Jeg har også anvendt en anden garn type. Nemlig TOVE fra Sandnes garn. Det var dem, der havde det udbud af farver, som jeg gerne ville bruge. Ved godt at det er et garn det let filter, men må jo så sørge for at passe ekstra godt på tæppet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar