Skulder-sjal

Sidste lørdag var min mand og jeg til nogle af vore venners sølvbryllups-fest. Jeg havde forinden haft fornøjelsen af, at lægge sølvbrudens fine kjole op. 

Kjolen var lidt bar over skulderne og hun ledte, derfor efter noget til at tage over skuldrene. Men det var endnu ikke lykkedes hende, at finde noget som passede helt til kjolen.

Da jeg havde klippet det overskydende stof af forneden, tænkte jeg at det måske kunne blive til et eller andet sjal, til at lægge over de bare skuldre. 

Elsker den slags udfordringer. Jeg synes det er meget interessant, at skulle finde en løsning på noget, der er meget afgrænset. 

Det afklippede stof var jo egentlig bare "affald", som det lå der på bordet. Hvis det jeg fik syet ikke duede, så var det jo ikke den helt store katastrofe. Så jeg gik roligt igang med at konstruerer et sjal. 

Jeg startede med at få stofstykkerne kantet og lagt op på bordet. Kjolen var rundskåret, så det var det afklippede jo også. Det kunne da vist godt blive til et eller andet brugbart.

 Jeg kikkede på kjolens detaljer og så at bærestykket var rynket tæt sammen. Det ville jeg forsøge at efterligne. Det var dog ikke helt let, da det jeg havde at arbejde med var i flere dele. 

På kjolens bærestykke, er der en tæt flade med påsyede perler. Det ville jeg også gerne have skulle gå igen i sjalet. Så jeg samlede stykkerne og hæftede det hele sammen med et lille stykke af stoffet. Her syede jeg så nogle små perler på, som jeg lige havde liggende. Jeg syede dem helt tæt, så det kom til at ligne det der i forvejen var på kjolen. Og så lige et par små hægter til at samle det hele foran.

Jeg havde lidt udfordringer med at stof banerne ikke sad sammen, så jeg endte med at hæfte dem en smugle langs nogle af kanterne. Ikke hele vejen, da det så ville blive alt for tydeligt, hvor syningerne blev. 

Her ses så det færdige resultat. 

Sølvbruden var meget tilfreds, så det kan jeg vel også være. Det havde dog været optimalt, om jeg havde haft et helt stykke stof, men det havde jeg jo ikke. Og det var jo netop det, der var det spændende og udfordrende. At kunne få noget brugbart ud af det, der ellers bare ville være endt som affald.