Med det nye år kommer der ofte nytårsforsætter. Dem plejer jeg ikke at være særlig meget tilhænger af. Men i år har jeg gjort en undtagelse.
Jeg har længe gerne villet starte en håndarbejdscafe eller ligende, men det er aldrig rigtig blevet til noget.
Derfor besluttede jeg allerede først i det nye år, at nu skulle det være.
Så jeg inviterede nogle af de mange skønne kvinder, som jeg kender, til at være med til en lidt uformeld håndarbejdscafe, hvor vi kan dele glæden ved håndarbejde.
Det har resulteret i, at jeg i aften får besøg af 6 håndarbejdsglade damer. Og jeg glæder mig. Måske det også kan sætte lidt skub i mine indlæg her på tekstilkrogen. Vi må se, hvad der sker.
Mit nuværende syværelse |
Derfor har jeg brugt de sidste mange dage på at rydde op i katte/pulterummet, som ligger lige før mit syværelse i kælderen. Det har tidligere været et stort rum før, men fordi vi havde brug for et ekstra værelse til et af børnene blev det delt.
Og hold op hvor meget skrammel og mindre gode ting, man kan få samlet sammen gennem årene. Det der skal bevares, skal have en ny plads, og så må noget andet ud.
Det er nu godt engang imellem at få ryddet ud. Vi har boet i huset i 20 år, og de 2 ældste er flyttet hjemmefra.
Så det er bare et spørgsmål om at få ryddet op og ud, og så få væltet væggen mellem de to rum. Nå, ja, der skal vel også males lidt og et eller andet, skal der vel ske med gulvet. Det bliver skønt, når det står færdigt. Men det vare nok lidt endnu. Så de første par gange må vi sidde i køkkenet.
Det sy bord er alt for lille. Ønsker mig et der er mindst dobbelt så stort. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar