fredag den 21. september 2018

Almindelige fastmasker i begge maskelænker


Fastmasker er en af grundmaskerne inden for hækling. Brugt alene giver fastmaskerne en fast og tæt flade. Ofte bruges de i forbindelse med andre masker til f.eks. kantmasker eller hulmønstre.

                                               
Fastmasker med nedstik under begge maskelænker frem og tilbage.
Maskerne er ikke ens på begge sider, dette bemærkes ved farve skift. 

Opskrift på prøve:
Slå 25 luftmasker (lm)+ 1 vende luftmaskemaske (lm) op i farve 1. Vend.
Drej luftmaskerækken omvendt, således at de to sammenhængende lænker
vender nedad, og den lille lænke vender opad.
1.række:
Hækl 1 fastmaske i hver lille luftmaskelænke således:
Stik ned i 2. luftmaskelænke. Slå om garnet, træk garnet igennem luftmaske-
lænken. Nu er der to lænker på nålen. Slå igen om garnet og træk det
igennem begge lænker på nålen. Nu er 1. fastmaske hæklet. Fortsæt hen ad
luftmaskekæden så der er det samme antal masker som på opslagningskæden.
Til denne prøve er der hæklet i alt 25 fastmasker. For enden af hver række
hækles en vende luftmaske. Vend arbejdet.                 
1.     - 9. række:
Hækl fastmasker med nedstik under begge maskelænker. Til denne prøve i
alt 9 rækker med hvidt
10. række:  
Er her hæklet med en kontrast farve. Farve 2.
11. – 12. række:
Er her hæklet med farve 1.
13. række:
Er her hæklet i farve 2.
14. – 28. række:
Er her hæklet i farve 1.
   
Båndhækling:                             
Hvis der hækles frem og tilbage med få masker, får man et bånd, som ser ud som denne.
Nedstik under begge maskelænker. Hæklet med 2 masker + 1 vendemaske frem og tilbage.
Fortsættes så lang båndet ønskes. Båndet kan gøres bredere ved at bruge flere masker på hver række.
Båndet er temmelig elastisk.

søndag den 2. september 2018

Mønster katalog: Fastmasker

I slutningen af min tid på Tekstilseminaret i Viborg havde jeg en intention om at lave en bog om fastmasker. Det kom af at jeg til min bachelor udelukkende arbejdede med fastmasker, og det kom der en masse prøver og andet ud af. Det endelige resultat og alle prøverne var efterfølgende med på flere udstillinger og jeg har også undervist i hækling med fastmasker. At studere og undersøge hvad fastmasker kan, har resulteret i mange sjove og interessante prøver. Jeg fik et godt indblik i hvordan  man kan og ikke kan hækle fastmasker. Bogen blev god aldrig til noget, og alle prøverne, med de nedskrevne op-skrifter, der sirligt og fint er sat i mapper, står nu ubrugte på reolen. Nu har jeg så sat mig et nyt mål om at sætte det hele ind her på bloggen. Det kommer nok til at tage lidt tid, men det er også ok.

Tasken der blev til en PUF

Har i løbet af  Corona tiden arbejdet på denne PUF. den skulle egentlig have været en taske, men synes at bunden er så fantastisk, at jeg ik...