Broderi på papir

I weekenden den 23. og 24. marts deltog jeg på et kursus i broderi på papir ved Mette Holtet Skov. Jeg følte at jeg trængte til at få lidt inspiration inden for det tekstile. Jeg var kommet til at stå lidt stille i mit tekstile arbejde, og havde behov for at mødes med andre for at komme videre. At komme afsted sammen med andre, der også har en forkærlighed for det tekstile felt, gør at jeg føler mig inspireret og lysten til at kreerer, kommer tilbage.

 

At brodere på papir er en noget anderledes måde at brodere på, end normalt. Der er visse forholdsregler, som man er nød til at tage højde for. Det er ikke helt de samme forhold, der gør sig gældende broderi på papir, som ved broderi på stof. Papiret har meget let ved at gå i stykker. hvis man krammer det i hænderne, bliver det krøllet og kan ikke så let glattes ud igen. Man må være forsigtig med sine nedstik, da papiret ikke kan holde til alt for mange på samme sted, eller tæt ved hinanden. Derfor anvendes der også lidt andre teknikker til broderingen, for at frembringe et broderiet, der mest ligger ovenpå papiret.

 

Til broderi på papir anvendes der gerne en lidt kraftig tykkelse papir, evt. karton, for at undgå at papiret bliver revet i stykke, med mindre at det skal være en del af udtrykket. Der for prikkes enten inden eller efterhånden som arbejdet skrider frem. Til dette anvendes en prikkenål eller en nipsenål.
Vi arbejdede med almindelig kendte broderisting, og overførte dem til papiret. Det tager lidt længere tid at brodere på papir, men man kan give et papir billede, et helt nyt udtryk, ved at tilføre det sjove elementer af broderi.
Her viser jeg nogle af de prøver jeg fik frembragt.

    

      

 

                               

              

               

På anden dagen skulle vi arbejde på et selvvalgt billede. Jeg havde kopieret et billede fra et gratis magasin, over på et stykke karton. 

Kvinden har fået broderi på smykker, hårpynt og lidt på tøjet. 

Er selv ret godt tilfreds med arbejdet. Det har været rigtig sjovt at prøve. Om jeg senere kommer til at arbejde med det, det vil tiden vise. Men i og med at jeg ind imellem arbejder med broderi og billeder, kan det da meget godt tænkes at jeg på et eller andet tidspunkt tager det op, som en del af en dekoration.

Påtning / Pjoning - Kædemaskehækling

Jeg lærte for flere år siden den gamle hækle teknik Påtning, som er hækling med kædemasker. Jeg blev i forbindelse med undervisning på Silkeborg Museum, spurgt om jeg kendte til teknikken. Jeg vidste, at der var noget der hed det, men havde aldrig selv udført det. 

Jeg har en stor nysgerrighed på gamle teknikker og finder det interessant at dykke ned i historien bag og ikke mindst selv lære at udføre det. Så jeg satte mig for at lære teknikken grundigt at kende og fik frembragt en masse prøver, så jeg året efter igen kunne undervise på Silkeborg Museum.

Børne vanter i Påtning

Hækling med kædemasker har som selvstændig teknik været anvendt på lsland, i Norge, Sverige, Finland, Estland, Skotland, England, Rumænien og Jugoslavien. I Danmark er teknikken først sent blevet nævnt og der er så vidt jeg har kunnet finde frem til ikke fundet gamle danske produkter udført i teknikken. 

Påtning, pjoning, vantsøm, shepherd's knitting, gobelinstich og crochet de bosnie er de gamle betegnelser for kædemaskehækling, og er den ældste maske inden for hækling, De tidligste benævnelser om teknikken er fra England 1812. "Elisabeth Grant beskriver om en visit hos en tante, der udfører huer m.m. til vinterbrug til sin gamle mand i en teknik, som hun kalder shepherd's knitting. Arbejdet blev udført i uldgarn med et lille redskab med krog, fremstillet af en tand fra en gammel skildpadde kam. At det er kædemaskehækling det drejer sig om, fremgår af senere kilder fra 1800-tallet, hvor kædemasker kaldes shepherd's knitting eller shepherd's stitch. Teknikken har haft mange betegnelser alt efter, hvor den har været udført.

• Danmark: Gobelinhækling, som en del af almindelig flerfarve hækling.

• Sverige: Påtning, vantsom, krokvirkning, rundkrokning, nocka, kedjevirkning, gammelvirkning, bosnisk virkning eller bare virkning, der er det svenske ord for hækling. I dag kaldes teknikken smygmaskvirkning, altså slet og ret kædemaskehækling.

• Norge: Pjoning, krokbinding og hekling er de norske ord for hækling. Hertil anvendtes pjaotanåle lavet af fiskeben.

• England og Skotland: Shepherd's knitting (der er lidt misvisende, da det intet har med strik at gøre), eller shepherd's stitch. I dag slip stitch crochet.

• Tyskland: Gobelinstich.

• Frankrig og der tidligere Jugoslaviske område: Crochet de Bosnie.

Teknikken er blevet spredt vidt omkring side sidste halvdel af 1800-tallet, og kan deles op i 2 sær-skilte grupper.

• Bosnisk hækling er udelukkende rundhækling, hvor der dannes forskellige mønstre ved afvekslende hækling i forreste eller bagerste maskelænke. Maskerne fungerer lidt som ret og vrang masker.
• Gobelinhækling er hækling med to eller flere farver i forskellige mønstre. Derudover er der blevet hæklet frem og tilbage med variation i begge maskelænker, i forreste eller bagerste maskelænke, til brug for seler og gjorder.

Hækling med kædemasker er den mindste maske indenfor hækling og giver et meget tæt og fast arbejde. Der kan som nævnt hækles i rækker eller rundt, og der fremkommer forskellige mønstre og strukturer, alt efter om der hækles i begge maskelænker, i forreste eller bagerste maskelænker. Teknikken er velegnet til flerfarvet hækling, som giver et væld af mønstermuligheder.

Teknikken er meget sen, og anvendes derfor mest til små projekter som tasker, vanter og huer. Den er oprindelig en uldgarns-teknik til udførelse af varme vanter, der med tiden blev valket ved brug, Disse vanter blev ofte brugt af fiskere og andre der arbejdede ude i alt slags vejr. 

Det anbefales at der hækles meget løst evt. med en ekstra tyk hæklenål.

I de nordiske lande, har man anvendt en speciel flad hæklenål med en lille krog, der skråner udad og bliver bredere mod skaftet. Dette er med til at udvide de ellers så faste masker og kaldes påtnåle. Disse var ofte hjemmelavede af fiskeben, træ, horn eller en gammel sølvske.

Påtnål i horn, kan evt. bestilles hos Kim Heldgaard www.knivkiosken.dk

I Norge og Sverige kan de bestilles i træ og messing hos http://www.museumshandverkerne.no  eller www.vavkompaniet.se

Har du mod på selv af fremstille din påtnå|, så gå ind på www.burdastyle.com. Søg under Learning og derefter under dutch knitting, så skulle der komme billeder, der viser hvordan. Der er også billeder der viser teknikken, hvis du skulle glemme den.

Kom godt i gang.

Som begynder er det lettest at starte med noget tykt og fastspundet garn, der passer til en nål nr. 3 - 5. ellers anvendes en påtnål i passende str, Almindeligvis arbejdes der med uldgarn til vanter og pulsvarmere. Men bomuld er godt til tasker og lignende. 

Opslagning af luftmaskekæde med påtnål.

Lav en løkke af garnet og sæt den på krogen. Dette regnes for 1. maske.

Hold om krogen mellem højre tommel- og pegefinger. Tag fat om krogen med venstre hånds tommel- og pegefinger, lige over løkken og knuden.

Slip krogen med højre hånd, og før nu garnet under og rundt om krogen med højre hånd. Hold garnet løst i højre hånd. Træk garnet igennem løkken ved at tage fat i krogens skaft med højre hånd og træk garnet igennem løkken. Der er nu 2 masker. Det er meget vigtigt at garnet ikke på noget tidspunkt bliver stram. Fortsæt luftmaske rækken som ønsket.

I modsætning til almindelig hækling er det her garnet, der bliver ført og ikke så meget nålen. Har du ingen påtnå|, hækles der luftmasker som ved almindelig hækling,

Når der tælles luftmasker til almindelig hækling, tælles knudemasken ikke med. Men ved påtning / kædemaskehækling tælles masken på nålen med som en maske. Dette gælder for rundhæklingen.

Indstik under begge maskelænker.

Indstik under bagerste maskelænke. 

Nålen stikkes gennem bagerste maskelænke.

Nålen stikkes igennem bagerste maskelænke.

Garnet føres rundt om påtnålen.

Nålen trækkes tilbage gennem maskelænken.

Hvis du senere får problemer med teknikken kan du gå ind på www.burdastyle.com. Søg under Learning og derefter under dutch knitting, så skulle der komme billeder, der viser teknikken.

Rundhækling. "Bosnisk hækling". 
Ved Bosnisk hækling dannes der en ring af luftmasker ved at stikke nålen ind bagerste lænke på 1. maske. (Hvis der hækles i lænken under luftmaskekæden bliver kanten lidt pænere). Garnet føres rundt om nålen med højre hånd, venstre hånd holder let på lænkerne på nålen. l det højre hånd trækker krogen med garnet igennem begge løkker på nålen på en gang. Sørg for at kæden ikke snor sig.

Stik ned i næste maskelænke, hold let på lænkerne, slå om og træk igennem. Fortsæt arbejdet hele vejen rundt. Hvis der hækles i den lille maskelænke under luftmaskerne skal man være opmærksom på maske antallet. Arbejdet hækles rundt som i en spiral.

Prøve i Bosnisk hækling

Til prøven her hækles en luftmaskekæde med et masker antal der går op i 4 og samles til en ring. F.eks. 40 masker. Maske nr. 40 er den, der sidder på nålen.

• Prøve 1:        Hækle i 5 omgange i bagerste maskelænke. Omgangene tælles ved at tælle de vandrette linjer på forsiden. For hver omgang rykker maskerne sig halv plads til venstre. Sidste omgangs vandrette linie vil forsvinde, når der hækles videre i forreste maskelænke. Hækl evt. 1 ekstra omgang, eller tæl senere opslagningens omgangen for 1. omgang.
•  Prøve 2:       Hækl nu 5 omgange i forreste maskelænke. Omgangene tælles ved at tælle de lodrette små lænker på forsiden. 1. omgang kan være lidt svær, så pas på ikke at hækle for stramt, For hver omgang rykker maskerne sig halv plads til venstre.

Mønstre i Bosnisk hækling kræver i starten koncentration for at få det rette mønster frem.

• Prøve 3:        Hækl nu 1 maske i bagerste maskelænke, 1 maske i forreste maskelænke*. Gentag 5 omgange. Det kan være lidt svært at se, hvilken maske, der er hvad. Men med lidt øvelse og et lige antal masker bliver mønsteret rigtigt. Mønstret kommer til at minde om perle strik.
• Prøve 4:        *Hækl nu 1 maske i bagerste maskelænke x 2 og 1 maske i forreste maskelænke x 2*. Gentag 5 omgange. Her skal maske antallet være deleligt med 4 for at blive rigtigt. Dette bliver et skråt liggende mønster mod venstre over 2 x 2 masker.
• Prøve 5:        I den første maske på omgangen hækles der 1 maske i forreste maskelænke. I 2. maske hækles der både 1 maske i forreste maskelænke og 1 maske i bagerste maskelænke På den måde bliver der 41 masker på omgangen. Nu hækles der 1 maske i næste bagerste maskelænke. *Hækl 1 maske i forreste maskelænke x 2, 1 maske i bagerste maskelænke x 2 *, Gentag til der er 5 omgange i alt.
• Prøve 6:       *1 maske hækles i forreste maskelænke, næste maske hækles i bagerste maskelænke* gentag til der er 5 omgange i alt og se forskellen fra at hækle med et lige antal masker til et ulige antal masker. Der fremkommer skrå linjer mod højre. Slut med at hækle 5 omgange i bagerste maskelænke.

Prøven kan anvendes som puls-varmer. I så fald gentages prøve 2 og 1 til sidst.

Prøve i Bosnisk hækling

Håber med dette opslag at flere får lyst til at afprøve denne fantastiske teknik.